Marianne Andersen gjorde i 2017 sin drøm til virkelighed. I dag er hun den stolte ejer af Williston Lake Outfitters i de smukke Rocky Mountains i British Columbia. Her tilbyder hun de vildeste jagt-, fiskeri- og adventurerejser samt naturoplevelser til folk fra hele verden. Marianne fik hjælp til at skabe stilen til hendes firma, som så småt var i gang, da PUNKT & PRIK fik lov at lege med. Bidraget blev derfor til den visuelle identitet i form af statement, brevlinje, brochure samt messestand. Så nu er der vist kun at sige… GOD JAGT!